1.
Almindeligt hovedsalat:
Rodeskiven skæres af, hovedet deles i blade. De skylles, slynges eller duppes fri for vand i et klæde. Rives i mindre stykker.
Wondersalat:
Grove blade fjernes.
Behandles som hovedsalat. Er det inderste salathoved fast, kan det snittes med en kniv.
2.
Cossalat: (israelsk eller romainesalat)
Importeres
fra 1/12-1/4. Kan dyrkes her i landet. Skær rodeskiven af. Skyl
bladene. Dup dem tørre. Snit dem på tværs i 3cm brede stykker. Meget sprøde og velsmagende salat.
3.
Icebergsalat:
Importeres fra 1/12-1/4.
Kan dyrkes her i landet. Meget fast i hovedet. De yderste blade fjernes, hvis de er grimme. Salaten skylles, skæres i kvarte og
snittes groft. En sprød og velsmagende salat.
4.
Julesalat:
Skær
rodskiven af. Skær rodstokken ud med et kegleformet snit. Det er
rodstokken, der indeholder et
stof, som af og til gør julesalat bitter. Skyl salaten og snit den på tværs, ikke for fint. Sprød og pikant salat.
5.
Fennikelknold:
Danske fennikel fås først på
efteråret,
senere kommer de importerede. Fennikel er
sprød og har en behagelig lakridsagtig smag. Skær
rodskiven af. Skyl knolden. Flæk den
på langs. Skær toppen af. Skær rodstokken ud med to skrå snit. Snit knolden i
tynde skiver. Kan anvendes som selvstændig salat eller som fyld i andre salater.
Til
Top
|
6.
Avocado:
Der
forhandles to typer her i landet. En grøn med glat skind eller en
brunlig med knudret skind. Det er ligegyldigt hvilken vi anvender, de
smager ens. Avocado skal være moden, før de spises. Mærk hvor stilken
har siddet, om den virker som blødt smør. frugten skylles flækkes på
langs og stenen fjernes. Skindet pilles forsigtigt af. Avocadokødet
skæres forsigtigt ud i strimler eller terninger.
Læg det omgående i marinaden, for at
undgå misfarvning. Avocado kan spises som selvstændig
salat, men blandes som regel med andre salater, eller grønsager.
7.
Bladselleri:
Dyrkes både hvide og
lysegrønne. Det er samme plante, blot har den blege ikke fået lys
under dyrkningen. Selv om de hvide bladselleri stadig er den mest
foretrukne, bør man altid vælge den lysegrønne.
Den er ikke så træet, er mere sprød end den hvide og har mere smag
end den. Skær den lille rod af. Del den i stilke og skyl hver stilk
grundigt.
Stilkene kan eventuelt skrælles for træede tråde, på den ene side.
Skær bladene af. Snit stilkene i ca. ½ cm. tykke skiver på tværs.
Blandes med andre grønsager eller salater.
8.
Brøndkarse:
Brøndkarse
kan fås det meste af året. Dog ikke lige i midtvinteren. Forhandles i
bundter og fås ofte kun på bestilling. Brøndkarse skylles og nippes
for de grove stængler. Spises som selvstændig salat eller med andre
salater. Kan dyrkes i haven.
Index |