Rejemousse m/rogn på rødløg

Ingredienser:

1 kg. rejer med skal.
1½ dl. mayonnaise.
2 dl. piskefløde.
Nymalet peber og salt.
1 tsk. finthakket dild.
4-5 blade husblas.
2-3 spsk. citronsaft eller
2 spsk. tør hvidvin + 1 spsk. cognac 
eller tør vermouth

Pynt:

1 - 2 Røsløg i tynde skiver.
Stenbiderrogn.
Dildjviste.

 Fremgangsmåde:

Læg husblasen i koldt vand 10 - 20 minutter. 
Pil rejerne og gem lidt til pynt. Kør resten i blenderen, ca. 15 sek. tilsæt mayonnaise, fløde, salt, peber og dild. Kør til konsistensen er glat og fin.
Knus vandet af husblasen og smelt den ved svag varme i citronsaft eller vin og cognac/vermouth. 
Bland det i rejerne.
Skyl en passende form med koldt vand. Fyld rejemoussen i og dæk med folie. Stil den koldt i køleskabet mindst en time.
Læg løgringene på et serveringsfad eller i portionsskåle og fordel rejemoussen ovenpå.
Pynt med Stenbiderrogn og dildkviste.